Sov godt

God rumakustik øger vores velbefindende

Design med fokus på miljøet

Fleksibel betjening med motor

Øst, vest – hvilket gardin er bedst?

Gode råd til rengøring af gardiner

Børnesikkerhed er i højsædet

Vævet er gardinets hjerte

Sådan måler du selv op til nye gardiner

Gør gardinerne til stjernen i din indretning

Placer gardinet i vinduet efter behov

Sov godt

Søvn og betydningen af den er et af tidens mest omdiskuterede emner. Og med god grund for søvn har stor indflydelse på vores velbefindende. Sover vi godt, er der større sandsynlighed for, at vi generelt har det godt, og her spiller mørke en væsentlig rolle. Produktionen af søvn-hormonet melatonin, der hjælper os med at sove, øges nemlig drastisk i mørke og falder i takt med, at det bliver lyst.

En god investering for velværet
Et gardin med mørklæggende effekt kan derfor være en rigtig god investering og gøre en positiv forskel på søvnkontoen. Ikke mindst i de måneder på året, hvor det bliver lyst tidligt og mørkt sent. Heldigvis behøver et mørklægningsgardin ikke være sort og kedeligt. Der findes i dag en lang række varianter, der er ligeså dekorative, som de er funktionelle. Se en række eksempler herunder.

Forstyrrende lys er mange ting
Og husk så, at det ikke kun er det naturlige lys (eller gadelamper), der kan forstyrre nattesøvnen. Også lys fra fx natlamper, vækkeure og opladere kan påvirke både børn og voksnes søvn i negativ retning.  

Duette® er god til mørklægning. Læs mere om Duette® .

Dag/Nat er god til mørklægning. Læs mere om Dag/Nat.

Rullegardiner er god til mørklægning. Læs mere om Rullegardiner.

Liftgardiner som er god til mørklægning. Læs mere om Liftgardiner.

 

Et gardin med mørklæggende effekt kan være en rigtig god investering og gøre en positiv forskel på søvnkontoen.
Lys fra fx natlamper, vækkeure og opladere kan påvirke både børn og voksnes søvn i negativ retning.

God rumakustik øger vores velbefindende

Kender du det at sidde i et rum med mange mennesker og stort set ikke kunne høre, hvad der bliver sagt? Dårlig rumakustik er en udbredt gene i moderne boliger, fordi vi ofte har træ eller klinker på gulvene, fuldmurede vægge og store glaspartier – alle hårde materialer som skaber lydrefleksion. Og det er en gene, der er værd at gøre noget ved, for lyden i vores hjem har stor betydning for vores velbefindende. Faktisk kan dårlig akustik gøre os irritable og trætte.

Gardiner bidrager til bedre akustik
Gardiner alene kan ikke skabe god akustik, men i samspil med møbler og tæpper kan de bidrage til en mere behagelig akustik i rummet. Specielt i køkken-alrum, hvor køkkenelementernes hårde overflader også gør deres til at skabe rumklang, er det en god ide at bruge gardiner til at dæmpe lyden. Samtidig er lodrette flader som gardiner bedre til at afhjælpe dårlig akustik i et rum i forhold til vandrette flader som fx gulvtæpper. Det skyldes, den måde lyd bevæger sig igennem et rum.

Jo kraftigere stof jo bedre
Gardiner af tekstil giver den største effekt – og jo kraftigere stoffet er, jo bedre vil de lyddæmpende egenskaber naturligvis være. Duette® gardinet med to eller fire plissélag med luftlommer imellem er et godt bud på et lyddæmpende gardin. Det samme er forede liftgardiner, der har to stoflag. En generel tommelfingerregel er, at jo kraftigere stoffet er jo mere lyd absorberer det.    

Læs mere om Duette® her.

Læs mere om Liftgardiner her.

Jo kraftigere stoffet er, jo mere lyd absorberer det.
Dårlig rumakustik er en udbredt gene i moderne boliger.

Design med fokus på miljøet

Miljøet er et fælles ansvar og et centralt fokusområde i produktionen af Luxaflex® produkter – både i forhold til valg af materialer, produktionsmetoder og underleverandører.

Genvinding af polyester
Luxaflex®’ Plissé væv Revival er fremstillet af 100% genanvendt polyester, hvilket ikke kun reducerer CO2-udledningen fra vores væv-produktion med 6%, men også mindsker vandforbruget. Herudover fremstilles vores Duette® væv Eternity af 40% genvundet polyester, som fx kommer fra vævsrester i produktionen og/eller fra plastflasker. Polyester er fremstillet af råolie og ved at genanvende det, sparer vi på verdens begrænsede olieressourcer.

FSC-certificeret træ
Hele 70% af Luxaflex®’ træpersiennekollektion er fremstillet af FSC-certificeret træ. I en FSC-skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC en sikkerhed for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og ordentlig løn.

Green Screen
En serie af Luxaflex®’ screen-væv er lavet af genbrugte plastflasker. Vi kalder dem GreenScreen Revive. To plastflasker kan levere garn nok til 1 m2 stof.

Isolering
En række Luxaflex® gardiner er udviklet med isolerende effekt med henblik på at kunne holde på varmen. Resultatet er, at dit varmeforbrug minimeres.

 

Miljøet er et fælles ansvar og et centralt fokusområde i produktionen af Luxaflex® produkter.

Fleksibel betjening med motor

Drømmer du om at styre dit gardin fra sofaen?

Det er længe siden, gardiner blot var til pynt, og al betjening foregik manuelt. I dag fås langt de fleste gardiner med motorbetjening, og til det intelligente hjem styrer du gardinerne ved hjælp af din smartphone. Du behøver ikke engang at være hjemme.

PowerView® motorisering
De absolut seneste inden for motoriserede gardiner er PowerView® - et nyt smart system som gør livet lidt nemmere. Med PowerView® skaber du forskellige scener, så dine gardiner kører automatisk og på den måde følger din døgnrytme. Du behøver ganske enkelt ikke selv at tænke på det – dine gardiner bevæger sig helt på egen hånd. Du aktiverer naturligvis også nemt alle gardiner i rummet – eller i hele hjemmet – på samme tid. Alt foregår efter dine ønsker og behov. Du kan desuden få dine gardiner til at følge solopgang og solnedgang – udregnet af PowerView® ud fra hvor du bor. Alt dette gør du via din smartphone eller tablet.

Timer
Udover PowerView® findes andre motorer med timer som kører automatisk gardinerne op og ned og kan sørge for, at dit hjem ser beboet ud, når du er på ferie.

Lys- og temperatursensor
En anden funktion er at styre gardinerne med lys- og temperatursensor, gardiner kører ned, når solen står på vinduet, så dine møbler beskyttes mod blegning fra UV-stråler. Smart og helt i den digitale tidsalders ånd.    

På dine vilkår
Hvordan gardinet skal styres er en smagssag. Der findes fjernbetjeninger i forskellige designs, som kan styre gardiner enkeltvis og/eller i grupper. Du kan også vælge en vægmonteret kontakt eller koble op på et system, så du via en app kan styre hele huset fra din sofa.    

Hvordan får gardinet så strøm, spørger du måske dig selv. Det mest almindelige er, at motoren kobles til strøm, men det er i stigende grad også muligt at få batteridrevne alternativer, så man helt undgår ledninger hen over loft eller væg. Det er specielt smart i ældre huse, hvor man måske ikke orker at kaste sig ud i at fræse ledninger ind i vægge og lofter for at skjule dem. Batterimotorer kører oven i købet på almindelige batterier, så det er nemt selv at skifte dem.

Følgende Luxaflex® gardiner fås med motorbetjening:

  • Duette®
  • Silhouette®
  • Plisségardiner
  • Lamelgardiner
  • Liftgardiner
  • Persienner
  • Twist®
  • Rullegardiner

Læs mere om PowerView® Motorisering her.

I dag fås langt de fleste gardiner med motorbetjening, og skal det intelligente hjem indrettes, findes der også både tidsstyring og solstyring.
Se hvordan du appstyrer dit gardin

Øst, vest - hvilket gardin er bedst?

Rigtig mange af os har fokus på, hvordan et hus vender, når vi går i boligtanker. Om der er aftensol på terrassen eller ej, kan nemlig være med til at bestemme, om der skal sættes en underskrift på købsaftalen. På samme måde er der faktisk al mulig grund til at tænke over verdenshjørnerne, når der skal vælges gardiner. Se herunder hvad du bør overveje i forbindelse med henholdsvis syd-, øst-, vest- og nordvendte vinduer.

Syd
Vender vinduerne mod syd, vil rummet være badet i sol det meste af dagen. Det gør gardiner næsten uundværlige – både fordi solens UV-stråler er hårde ved gulve og møbler, og fordi sydvendte rum ofte er dem, du opholder dig mest i. For eksempel er stue og alrum typisk sydvendte. Vælg et fleksibelt gardin, så du kan skærme efter behov, eller et væv, som gør det muligt at se ud, selvom det er kørt ned. Samtidig vil et lyst væv have en isolerende effekt, så rummet holdes køligt selvom solen står lige på.

Vestvendte rum har fornøjelse af aftensolen.

Øst
Er soveværelset eller børneværelserne østvendte, står solens tidlige stråler ind af vinduerne. For nogle er det den bedste måde at vågne på, mens andre foretrækker selv at bestemme, hvornår dagen skal begynde. Tilhører du sidste kategori, er et gardin med mørklæggende væv en god løsning – og det kan det i øvrigt også være, selvom du er morgenmenneske. Væv kan nemlig være mere eller mindre lystætte og tilpasses dine præferencer.

Vest
Vestvendte rum har fornøjelse af aftensolen. Det gælder ofte køkken-alrum, hvor du typisk opholder dig meget sidst på eftermiddagen og i de tidlige aftentimer. Her er den ideelle gardintype en, der skærmer for solen uden at lukke lyset ude. Er det til gengæld soveværelset eller børneværelset, der vender mod vest, er behovet ofte stik modsat. Her vil et mørklægningsgardin hjælpe med at skabe optimale betingelser for at kroppen kan falde til ro. Det er også muligt at vælge gardiner med to forskellige væv i kombination – et mørklæggende og et transparent.    

Nord
I de nordvendte rum er den største udfordring at få lys nok ind. Det er husets ”mørke” rum, og ofte her soveværelser og børneværelser er placeret. Trods det minimale lysindfald kan det stadig være en god ide at investere i mørklægningsgardiner for at sikre optimale betingelser for nattesøvnen.

I de nordvendte rum er den største udfordring at få lys nok ind.

Gode råd til rengøring af gardiner

Langt de fleste gardiner holder sig pæne i meget lang tid uden særlig vedligehold eller rengøring. Har du alligevel brug for at rengøre dine gardiner, finder du vejledninger til en lang række gardintyper herunder. Du kan også indlevere dine gardiner på de fleste renserier. En række væv i Luxaflex® kollektionen er desuden behandlet med DustBlock® eller Topar® Plus, som effektivt afviser snavs, så gardinerne holder sig smukke i længere tid.

Persienner
Aluminiums- og træpersienner rengøres nemt ved at lukke persiennen og fjerne støv med en fjerkost, en korthåret børste eller en blød klud. Du kan også bruge en støvsuger på laveste indstilling. Er lamellerne meget snavsede, er det mest effektivt at bruge en fugtig klud.
Se hvordan du vedligeholder Persienner

Liftgardiner
Støv og snavs fjernes med en støvekost eller en støvsuger på laveste indstilling. Har gardinet fået pletter, bør de fjernes så hurtigt som muligt med en blød svamp og lunkent vand (maks. 30°) og hvis nødvendigt et ikke-syntetisk flydende vaskemiddel, fx til uld. Vaskeanvisning er syet på gardinet.
Se hvordan du vedligeholder Liftgardiner

Facette®
En støvekost vil normalt være nok til at holde Facette® pænt og rent. Vævets antistatiske belægning sikrer, at gardinet forbliver fri for snavs i længere tid. Pletter og mere genstridigt snavs kan fjernes med en fugtig klud eller ved at vaske gardinet.
Se hvordan du vedligeholder Facette®

Duette®/plisségardiner
Duette®- og plissévæv har en beskyttende antistatisk belægning. Det betyder, at almindelig afbørstning eller en støvsuger på laveste indstilling i de fleste tilfælde vil være tilstrækkeligt for at holde gardinerne rene. Om nødvendigt kan de fleste Duette® og plisségardiner vaskes. Alternativt kan vævene tørres af med en tør klud eller i visse tilfælde en opvredet svamp.
Se hvordan du vedligeholder Duette®
Se hvordan du vedligeholder Plisségardiner

Rullegardiner
Rullegardiner har en beskyttende antistatisk belægning, som gør vævet mindre modtagelig for støv og snavs. Let snavs bør fjernes straks med en fugtig klud eller svamp ­(undtagen på gardiner med en metalliseret bagside, som ikke tåler vand). Tilsæt evt. et flydende ikke-syntetisk vaskemiddel, fx til uld, i lunkent vand. Krads eller gnid aldrig hårdt på vævet, da det kan ødelægge den beskyttende belægning.
Læs mere om hvordan du vedligeholder Rullegardiner

Silhouette®
Regelmæssig rengøring med en støvekost eller en støvsuger på laveste indstilling vil normalt være nok til at holde Silhouette® ren. Er der kommet pletter og indtørret snavs på vævet, kan gardinet vaskes.
Læs mere om hvordan du vedligeholder Silhouette®

Lamelgardiner
Lamelgardiner har et beskyttende lag, som giver vævet stivhed og holdbarhed. Det er derfor vigtigt, at vaske- og rengøringsanvisninger følges, så laget ikke fjernes. Ikke alle lamelvæv tåler vask, så spørg din forhandler, hvis du er i tvivl. 
Læs mere om hvordan du vedligeholder Lamelgardiner

Twist®
Regelmæssig rengøring med en støvekost eller en støvsuger på laveste indstilling vil normalt være nok til at holde Twist® rent. De fleste pletter eller indtørret snavs kan fjernes forsigtigt med en fugtig klud eller svamp. Undgå altid at gnubbe eller skrubbe på vævet.
Læs mere om hvordan du vedligeholder Twist®

Langt de fleste gardiner holder sig pæne i meget lang tid uden særlig vedligehold eller rengøring.

Børnesikkerhed er i højsædet

Når børn vokser, vokser også deres nysgerrighed til verden omkring dem. Helt almindelige ting i hjemmet bliver pludselig interessante og kan udgøre en risiko. Det gælder også gardiner og specielt gardinsnore.

Europæisk standard viser vejen
På europæisk plan har man derfor fastsat en standard (EN 13120), som alle indvendige afskærmninger af vinduer og døre skal følge for at minimere risikoen for ulykker. Det betyder blandt andet, at der skal være mindst 150 cm fra gulvet op til snore eller kæder. Derudover skal kæder fastspændes og løsthængende snore vikles om en snorholder.  

Luxaflex® er sikkerhed frem for alt
Alle Luxaflex® produkter overholder naturligvis alle krav til børnesikkerhed, og vi har i udviklingen af nye betjeningsmuligheder fokus på netop dette aspekt. Se herunder eksempler på innovative løsninger, der tilgodeser både børnesikkerhed og brugervenlighed.

Både LiteRise® og SmartCord® fås begge til flere forskellige gardintyper.

Læs mere om vores forskellige betjeninger her.

Se hvordan Luxaflex® Duette® LiteRise® virker
Se hvordan Luxaflex® Duette® SmartCord® virker
Alle Luxaflex® produkter overholder naturligvis alle krav til børnesikkerhed.

Vævet er gardinets hjerte

.Når det gælder væv, er mulighederne næsten uendelige, og det kan være vanskeligt at vælge det helt rigtige. Herunder får du en beskrivelse af en række væv-typers egenskaber.

Transparente væv Et transparent væv er ideelt i rum, hvor du ønsker at lukke meget lys ind. Det anvendes normalt ikke i sydvendte vinduer, fordi den afskærmende effekt ikke er optimal i forhold til at beskytte mod solens skarpe stråler, så rummet vil blive meget varmt.

Semi-transparente væv Et semi-transparent væv lukker forholdsvist meget lys ind i rummet og beskytter samtidig mod nysgerrige blikke i en rimelig grad – i de fleste tilfælde vil det ikke være muligt at se andet end en silhuet gennem vævet.

Tætte væv Med et tæt væv vil forbipasserende ikke kunne se ind i rummet, så er privatlivets fred vigtigere end at kunne se ud, er det det rigtige valg. Tætte væv er desuden velegnede til at undgå genskin i TV og computere.    

Mørklægningsvæv Mørklæggende væv er ideelle til soveværelset og børneværelserne, hvor du ønsker at lukke alt lys ude for at skabe optimale betingelser for søvn. Du kan også vælge et dag- og natgardin, som både har et transparent væv til brug i dagtimerne og et mørklægningsvæv til natten.

Topar® Plus Topar® Plus er en særlig finish, der holder vævet smukt i længere tid. Bagsiden er belagt med et tyndt lag perlemor, så vævet effektivt reflekterer sol og varme. Topar® Plus gør desuden vævets bagside fugt- og støvafvisende og modstandsdygtig over for pletter.

DustBlock® DustBlock® er en smudsafvisende behandling, der gør vævet særligt modstandsdygtigt og frastøder støv, røg, vand og oliebaserede væsker. Behandlingen virker på begge sider af vævet, og forbliver intakt også efter rengøring eller rens. Væv behandlet med DustBlock® er således velegnet til køkken og alrum.

Screen Med et screen-væv skærmer du effektivt for solen uden at det går ud over udsynet. Det er derfor også et populært valg i kontormiljøer, hvor det er ligeså vigtigt at undgå genskin i computere, som det er at kunne se ud. Screen fås i flere farver, og det er vigtigt at være opmærksom på, at et hvidt væv fx reflekterer solens stråler, så varmen i rummet begrænses, men til gengæld ikke beskytter ligeså effektivt mod genskin som et mørkere væv. Tænk derfor over, hvordan rummet vender, og hvad gardinets primære formål er.

Screen med metalbagside Screen med metalbagside har endnu højere varme- og lysreflektions-egenskaber end et almindeligt screen-væv. Den matte alu-bagside giver et fint lyst og enkelt udtryk og betyder desuden, at vævets farve i øvrigt ikke betyder noget for, hvor effektivt gardinet skærmer mod solen.

Tætte væv er velegnede til at undgå genskin i TV og computer.

Tænk i øvrigt over, at farven på vævet har betydning for både funktionen og udtrykket. Fx vil et rødt væv farve rummet rødt, og et gult vil tilsvarende farve rummet gult når solen står igennem det. Jo mørkere farve du vælger jo mere vil lysindtrængningen/blændingen dæmpes i dagtimerne. Fx vil bare et lysegråt lukke mindre lys ind end et helt hvidt væv. Vær også opmærksom på, at sorte væv tiltrækker varme, hvilket kan have betydning for temperaturen i et rum.

Tænk over, at farven på vævet har betydning for både funktionen og udtrykket.

Sådan måler du selv op til nye gardiner

Det er ikke en videnskab at måle op til gardiner, og du kan sagtens selv gøre det, når blot du er opmærksom på en række ting. Guiden herunder er udarbejdet af Luxaflex® eksperter og en god checkliste i opmålingsprocessen.

Sådan måler du op

  • Mål bredden i både top, midt og bund af vinduet. Vinduesnichen er nemlig ikke altid lige bred hele vejen ned. Det er det mindste mål, du skal bruge.
  • Mål også højden i både højre og venstre side. Det er det mindste mål, du skal bruge.
  • Husk også at måle afstanden fra gulv til toppen af vinduet. Det kan nemlig have betydning for længden af en eventuel betjeningssnor.


Vær opmærksom på

  • Åbner vinduet indad eller udad?
  • Er der håndtag på vinduet, som kan være i vejen for gardinet, og hvis ja, hvor er det placeret?
  • Skal betjeningen sidde i højre eller venstre side? Måske er en af siderne nemmere at komme til.
  • Skal gardinet monteres vandret eller lodret?
  • Er der fodlister, som gardiner, der går helt til gulv, skal undgå at støde på?    


Ud fra ovenstående informationer kan din Luxaflex® forhandler bestemme målet på det færdige gardin og også rådgive i forhold til valg af gardin, hvis du selv er i tvivl.  

Overlader du opmålingen til dine nye gardiner til fagfolk for at sikre et optimalt resultat, tilbyder alle Luxaflex® forhandlere både at måle op og montere de nye gardiner.

Klik her for at se nærmeste forhandler.

Mål altid bredden i både toppen, midten og bunden af vinduet.
Skal betjeningen sidde i højre eller venstre side?

Gør gardinerne til stjernen i din indretning

Dine vinduer fylder meget i hjemmet. De udgør store flader, og derfor er det ikke uvæsentlig for helheden af dit hjems stemning, hvad du vælger at sætte i dem. Gardinerne giver en oplagt mulighed for at understrege både din personlighed og hjemmets særlige charme.

Det er værd at tænke over om gardinerne skal skabe en dramatisk effekt eller blot smelte ind i det øvrige interiør. Hvad enten du er til farver og leg, tung boheme, stilfuld elegance eller stram minimalisme, så finder du en farve, et mønster eller en struktur, der matcher din stil.

Gardiner bruges hver dag, og derfor er deres funktion af stor betydning for hvordan det er at opholde sit i hjemmet. Tænker du over hvilken funktionalitet der vigtig for dig i forhold til lysindfald, indsyn fra naboer og aktiviteter i hjemmet, er det både udtryk og funktionalitet, der gør, at gardinerne bliver stjernen i din indretning.

Læs mere om:

Øst, vest – hvilket gardin er bedst?

Inspirer mig med billeder

Hvad enten du er til farver og leg, tung boheme, stilfuld elegance eller stram minimalisme, så finder du en farve, et mønster eller en struktur, der matcher din stil.
Gardinerne giver en oplagt mulighed for at understrege både din personlighed og hjemmets særlige charme.

Placer gardinet i vinduet efter behov

Placer gardinet i vinduet efter behov med Top Down/Bottom Up gardinløsninger
Den unikke Luxaflex® Top Down/Bottom Up-funktion er specielt udviklet til at give maksimal frihed og fleksibilitet i indstillingen af dine gardiner. Takket være en speciel funktion kan gardinet både trækkes ned fra toppen og skubbes op fra bunden, og dermed placeres præcis som du ønsker i vinduet, så der skærmes effektivt uden at lukke alt lys ude.

Find balancen mellem privatliv, lysindslip og udsyn
Hvis dine vinduer er på gadeplan, eller hvis et rum ligger, så der nemt kan ses ind udefra, er det vigtigt at kunne hindre indsyn, men samtidig holde lyset i hjemmet. Top Down/Bottom Up giver dig en perfekt balance mellem privatliv, lysindslip og udsigt, som du kan justere nøjagtig efter dine ønsker og behov. Med et smart betjeningssystem som fx LiteRise® kan du enkelt og præcist placere gardinet, præcis som du ønsker.

Top Down/Bottom up-funktionen er tilgængelig i flere gardinvarianter - Duette®, plisségardiner, liftgardiner og persienner.

Læs mere om Duette® gardiner

Læs mere om plisségardiner

Læs mere om persienner

 

 

Åben dine gardiner fra toppen, fra bunden eller et sted midt imellem.