Vævet er gardinets hjerte
.Når det gælder væv, er mulighederne næsten uendelige, og det kan være vanskeligt at vælge det helt rigtige. Herunder får du en beskrivelse af en række væv-typers egenskaber.
Transparente væv Et transparent væv er ideelt i rum, hvor du ønsker at lukke meget lys ind. Det anvendes normalt ikke i sydvendte vinduer, fordi den afskærmende effekt ikke er optimal i forhold til at beskytte mod solens skarpe stråler, så rummet vil blive meget varmt.
Semi-transparente væv Et semi-transparent væv lukker forholdsvist meget lys ind i rummet og beskytter samtidig mod nysgerrige blikke i en rimelig grad – i de fleste tilfælde vil det ikke være muligt at se andet end en silhuet gennem vævet.
Tætte væv Med et tæt væv vil forbipasserende ikke kunne se ind i rummet, så er privatlivets fred vigtigere end at kunne se ud, er det det rigtige valg. Tætte væv er desuden velegnede til at undgå genskin i TV og computere.
Mørklægningsvæv Mørklæggende væv er ideelle til soveværelset og børneværelserne, hvor du ønsker at lukke alt lys ude for at skabe optimale betingelser for søvn. Du kan også vælge et dag- og natgardin, som både har et transparent væv til brug i dagtimerne og et mørklægningsvæv til natten.
Topar® Plus Topar® Plus er en særlig finish, der holder vævet smukt i længere tid. Bagsiden er belagt med et tyndt lag perlemor, så vævet effektivt reflekterer sol og varme. Topar® Plus gør desuden vævets bagside fugt- og støvafvisende og modstandsdygtig over for pletter.
DustBlock® DustBlock® er en smudsafvisende behandling, der gør vævet særligt modstandsdygtigt og frastøder støv, røg, vand og oliebaserede væsker. Behandlingen virker på begge sider af vævet, og forbliver intakt også efter rengøring eller rens. Væv behandlet med DustBlock® er således velegnet til køkken og alrum.
Screen Med et screen-væv skærmer du effektivt for solen uden at det går ud over udsynet. Det er derfor også et populært valg i kontormiljøer, hvor det er ligeså vigtigt at undgå genskin i computere, som det er at kunne se ud. Screen fås i flere farver, og det er vigtigt at være opmærksom på, at et hvidt væv fx reflekterer solens stråler, så varmen i rummet begrænses, men til gengæld ikke beskytter ligeså effektivt mod genskin som et mørkere væv. Tænk derfor over, hvordan rummet vender, og hvad gardinets primære formål er.
Screen med metalbagside Screen med metalbagside har endnu højere varme- og lysreflektions-egenskaber end et almindeligt screen-væv. Den matte alu-bagside giver et fint lyst og enkelt udtryk og betyder desuden, at vævets farve i øvrigt ikke betyder noget for, hvor effektivt gardinet skærmer mod solen.
Tætte væv er velegnede til at undgå genskin i TV og computer.
Tænk i øvrigt over, at farven på vævet har betydning for både funktionen og udtrykket. Fx vil et rødt væv farve rummet rødt, og et gult vil tilsvarende farve rummet gult når solen står igennem det. Jo mørkere farve du vælger jo mere vil lysindtrængningen/blændingen dæmpes i dagtimerne. Fx vil bare et lysegråt lukke mindre lys ind end et helt hvidt væv. Vær også opmærksom på, at sorte væv tiltrækker varme, hvilket kan have betydning for temperaturen i et rum.